Danske Skønlitterære Forfatteres legat 2022 (anonymiseret procedure)

Danske Skønlitterære Forfattere, DSF, har lavet et vist nok inden for litteraturen enestående tiltag, i det mindste i vores hjemlige andedam – nemlig at uddele legater efter anonymiseret ansøgningsprocedure. Det kan man læse om her: https://forfattere.org/nyt-legat/.

Nu har udvalget færdiggjort deres arbejde, og når jeg nævner det her, skyldes det, surprise, surprise, at jeg hørte til blandt de heldige, der modtog et legat: https://forfattere.org/modtagere-af-dsfs-arbejdslegater. Det blev jeg glad for.

3 tanker om “Danske Skønlitterære Forfatteres legat 2022 (anonymiseret procedure)”

  1. Tillykke.

    Det burde være den proceduce, alle legater blev uddelt ud fra, synes jeg.

    1. Tak, Rune. Jeg er i princippet enig – men så måske alligevel ikke HELT enig med dig. Det kommer lidt an på, om man mener man kan holde tidligere oevrer ude af betragtning osv. Og i mange tilfælde, vil det i ansøgningen alligevel skinne igennem, hvem vedkommende er, hvis han eller hun har en tydelig stil osv osv. Men tilbage til det principielle: Jeg ønsker mig MEGET mere af det her. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det åbner for legater på en helt anden måde, end fx Kunstfonden, men ikke mindre seriøst.

  2. Det var også lige lovligt firkantet sat op af mig. Visse legater behøver ikke, eller kan ikke, være anonyme, men anonymiseringsprocessen er generelt en god idé. Og så er jeg tilhænger af, at legater mest af alt gives på baggrund af det skrevne, der søges støtte til, frem for på baggrund af ansøgninger, der hurtigt kan fremstille det projekt, der arbejdes med som et resultat af en større bevidsthedsproces, end tilfældet er. Fordi et ufærdigt projekt i sagens natur altid vil være et samspil imellem noget underbevidst og noget bevidst.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *